Tandbehandlinger

Vi lægger vægt på et godt stykke håndværk

Vi lægger vægt på et godt stykke håndværk, du kan være tilfreds med i lang tid.

Vores grundprincip er “minimal invasive dentistry”, dvs. at vi ikke borer mere end højst nødvendigt, og hvor det er muligt, reparerer vi tanden med en plastfyldning frem for en krone.

Kroner

Kroner laver vi, når det er absolut nødvendigt, dvs. på stærkt destruerede tænder og på tænder med revner, som ikke kan bringes til ro med en plastfyldning.

En rodbehandlet tand bør ligeledes i mange tilfælde forsynes med krone inden for kort tid efter rodbehandlingens afslutning.

Tandpine

Vi prøver altid at finde en tid til dig samme dag, hvis du ringer med tandpine. Jo tidligere på dagen, du ringer, jo bedre kan vi tilrettelægge det for dig.

Det spørger vi om ved tandpine:

Smerter ved tygning? Smerter ved koldt? Smerter ved varmt? Jagende smerter? Konstante smerter? Har du sovet i nat? har du taget smertestillende piller?

Huller

Ved begyndende huller vil du ofte få både instruktion og en fluorpensling.

Tandkødsbetændelse

Ved tandkødsbetændelse vil tandlægen fortælle dig, hvordan du bedst forebygger dette, dvs. hvordan du kan holde tanden/tænderne rene lige præcis der, hvor tandkødsbetændelsen er opstået. Måske du skal bruge el-tandbørste, måske tandtråd, måske soft-picks (gummibelagte tandstikkere). Måske børste tænderne i en anden rækkefølge. Samtidig vil du få en grundig tandrensning, hvor alle tandkødslommer bliver gået efter og renset fri for tandsten.

Tandrensning

Tandrensningen omfatter fjernelse af alle hårde og eventuelt bløde belægninger på tændernes kliniske kroner og i normale tandkødslommer, dvs. tandkødslommer mindre end 4 mm.

Ved tandkødslommer på 4 mm eller mere er der oftest tandkødsbetændelse eller parodontitis; disse tænder skal naturligvis også renses, men her behøves en udvidet tandrensning og evt. dybderensning på enkelte tænder, en tandrodsrensnig.

Er der mere end 2 tænder med 5 mm dybe tandkødslommer med blødning, behøves en grundig undersøgelse af tandkødet, en såkaldt parodontal undersøgelse og diagnostik.

 

Forebyggelse

Vi lægger vægt på forebyggelse, dvs. hjælp til selvhjælp.

Det betyder, at du i forbindelse med den årlige statusundersøgelse
kan opleve, at der skal laves en individuel forebyggende behandling (IFB).Den iværksættes, hvis der er sygdomsaktivitet i tandkød, dvs. tandkødsbetændelse, eller i selve tanden, dvs. begyndende huller, som kan standses eller holdes hen, eller huller, der behøver fyldning.
Når der er behov for en forebyggende behandling er man “GUL”, eller “RØD”.

GRØN kategori

Er du kategoriseret “GRØN” betyder det, at du har 100% eller næsten 100% styr på det med mundhygiejne. Så er der kun tilskud én gang om året, dvs. tidligst 12 måneder efter sidste undersøgelse. Et tilskudsår varer 12 måneder, men et interval i “GRØN” kan være op til 24 mdr. Du er velkommen til at komme forbi til et tjek og en tandrensning, før der er gået 12 måneder; så er der bare ikke tilskud fra det offentlige. Medmindre der er opstået et problem eller behov, der ikke var der på ndersøgelsestidspunktet.. Sygeforsikringen Danmark giver også tilskud til undersøgelse-uden-tilskud.

GUL kategori

Du bliver “GUL”, hvis der er sygdomsaktivitet, fx. tandkødsbetændelse, caries (huller) eller andre problemer, vi kan hjælpe dig med. Så er der behov for en forebyggende behandling (IFB). Hvis du er gul, hvilket de fleste faktisk er, og du har fået en IFB ved statusundersøgelsen, vil der være tilskud til kontrolundersøgelsen (fokuseret undersøgelse) og tandrensningen, hvis du kommer til opfølgende kontrol indenfor et år. Intervallet vurderes ved statusundersøgelsen.

RØD kategori

Er du kategoriseret “RØD”, er det fordi der er noget, der er vanskeligt at ændre på, fx en kronisk sygdom som diabetes, hjertekarsygdomme eller et fysisk handicap. Det betyder, at du har behov for at komme oftere.